Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet til Oustrup

Natursti fra Egtved til Oustrup, 20 km nordvest for Kolding.
Sti på 6 km


Velkommen til Sporet til Oustrup og til en driftig handelsby med et aktivt foreningsliv. Sporet er ca. 6 km. Stigruppen har bestræbt sig på at give alle gode naturoplevelser sammen med mulighed for at dyrke sund motion på de efterhånden 5 forskellige spor, der kan følges omkring byen, her hvor vores berømte bronzealderpige blev fundet for snart 100 år siden. Et fund, der gennem tiden har givet os helt sensationelle oplysninger om levevis og rejseaktivitet for flere tusinde år siden.

Egnen omkring Egtved er ganske usædvanlig smuk og afvekslende. Derfor har den frivillige ”Stigruppe” med lodsejernes velvilje oprettet et net af stier til gode oplevelser i naturen, og den seneste i rækken er ”Tybofortestien”. Den forløber mod nordvest fra byen og er resterne af en gammel drivvej, hvor byhyrden hver morgen samlede byens besætninger og førte dem ud til græsning på de dengang uopdyrkede overdrev vest for Oustrup og ved Egtved Holt. Dyrene gik hver aften den samme vej tilbage for at blive røgtet og malket. Stien blev senere til skolevej. For over 100 år siden på det samme ret så øde overdrev blev der udstykket mindre ejendomme, de fleste til mindre husmandsbrug.

Der går en herlig gammel vej her nord for Egtved by. Den er fra fællesskabets tid, og derfor ikke ny. Her drev engang i svunden tid byhyrden med sin hjord, og gransker jeg vejens sand, jeg synes se dens spor. Det var min barndoms skolevej, i sol, i blæst og væde. Ved tanken om en dejlig dag var den så let at træde. Det skulle ofte gå lidt stærkt, hvis jeg var sent på færde, der var dog ly for hver en vind bag digets grønne gærde.

(Jensine Pedersen 1955)

1. Thybofortestien mod Oustrup 

Sporet begynder ved Roberthus, i sin tid rådhus for Egtved kommune, der i en del år var storkommune for 8 sammen­lagte sogne, men hvor vi nu mindes ”Store Robert”, den internationalt anerkendte kunstner, der en årrække var bosat ved Egtved, og hvor bygningen nu tjener mange for­skellige formål.

Vejen, der går nordpå fra Egtved, den såkaldte »Nørreforte« eller »Thyboforte«, er den gamle drivvej fra Egtved til lands­byen Oustrup.

Vær opmærksom på den intense trafik når man passerer omfartsvejen fra Vejle mod Ribe.

 

2. Thybogaarden

Ved Thyboforte har der ligget en Gaard, »Thybogaarden«. Folk fortæller, at den i sin tid blev købt af en af præsteslæg­ten Storm til aftægtsgaard, men han solgte den senere til sin avlskarl. P. Eliassen fortæller, at Pastor Ancher Storm i 1773 købte sin nabogård mod øst; de to beretninger går temmeligt sikkert ud på et; præsten har beholdt toften, som endnu hører til præstegården, og så solgt udmarken til sin karl. Gaarden er nu udstykket i fire mindre parceller, et Stykke af toften var omkring midten af forrige århundrede indhegnet med et højt gærde; her gik præstegårdens heste løse om sommeren. (H.P. Sørensen Oustrup 1916)

 

3. Råbjerg

Stien mod Oustrup til Egtved går forbi Råbjerg, der var sognets højeste punkt (82 m), hvorfra man i klart vejr engang kunne skimte søjlen på Skamlingsbanken. Stien fører også forbi et gl. nedlagt teglværk, hvorfra der endnu findes rødstenshuse i byen. Senere kommer man forbi landsbyen Oustrup.

 

4. Dalgaard

I landsbyen Oustrup ligger Dalgaard, der har været i samme slægts eje siden 1664. Gården ejes i dag af Peter og Pernille Sørensen som er 12. generation. På gården står en god jerseybesætning med mæl­keproduktion (hvis porten står åben er man velkommen til at kikke ind). På markerne dyrkes majs, frøgræs, byg, hvede og hestebønner som salgsafgrøder. Herefter drejer vores sti mod vest ad Ruggårdvej.

5. Ruggård

Her i svinget ligger Ruggård med det smukt restaurerede stuehus med stråtag. Ruggård har været i samme slægt i 4 generationer og ejes nu af Lisbeth og Christopher Møller Kjær. På bakkerne ses gårdens får og islandsheste. Hvor stien passerer ridebanen kan borde/bænke benyttes til et lille hvil. Stien udmunder nu i Vorkvej, der mod nord går igennem ”Ballehule”, i gamle dage et besværligt og vådt overgangssted, hvor skytteforeningen havde sin skydebane.

6. Bidalgårdsvej

Ønsker du en længere vandretur, kan du her gå ad Bidalgårdvej og til venstre ad Egtvedholt og gøre ophold ved Egtved Pigens Grav og fortsætte ad Sporet til Egtvedpigens Grav, mærket med røde pile til Egtved kirke ca. 2 km.

Til højre passeres Bidalgårdvej, her blev der i 1928 fundet et kranium af en bisonokse, der har levet i området for ca. 14.000 år siden. Og heri har området sognets største koncentration af gravhøje været engang, men de er nu desværre for længst sløjfet. Højene var altid opbygget af græstørv, og inden de blev fredet i 1930erne, blev jorden brugt som jordforbedringsmiddel på de sandede arealer.

Sporet fortsætter derefter forbi Egtved Holt som går til Egtvedpigens grav, hvor den berømte egtvedpige blev udgravet 1921.

 

7. Kirken

Efter rundkørslen fortsætter sporet forbi Nydam på venstre hånd, og snart ses den gamle romanske kirke fra det 12. århundrede til højre. Kirken er et besøg værd, hvor en ”dødedans” er bevaret og opsat på kirkevæggen. I koret er der stadig 600 år gamle kalkmalerier, og i våbenhuset en runesten over en viking der faldt i Svea. På kirkegården ses Egtvedpigens finder, Peder Platz, der ved sløjfning af hendes gravhøj fik alarmeret Nationalmuseet, hvorved fundet blev bevaret.

Sporet kan derefter følges ad Aftensang, der nu er blevet byens forretningskvarter, hvor der er mulighed for at fore­tage indkøb. Det lidt mærkelige gadenavn stammer fra en præsteenke, der fik sin aftægtsbolig her, og så kunne præ­sten slippe for at ægte sin forgænger i embedet.

God tur ønsker ”Den frivillige stigruppe”