Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet i Tersløse Bøgeskov

Natursti ved Dianalund, 13 km nord for Sorø.
Sti på 3,5 km

Tersløse Bøgeskov ligger nord for Dianalund. Den gennemskæres af jernbanelinien Høng - Tøl-løse. Den afmærkede rute er ca. 3,5 km lang og er afmærket med gule pile. Turen har flere ste-der karakter af trampesti. Besøgende med barnevogne og lignende kan på disse strækninger føl-ge andre stier i skoven. Godt fodtøj tilrådes. Husk i øvrigt at efterlade naturen, som du gerne selv vil møde den. God tur!

Tersløse Bøgeskov er på 151 ha. Skoven hører – sammen med flere skov- og landejendomme i Sorøs omegn – under Stiftelsen Sorø Akademi, hvis formål bl.a. er at medvirke til at drive Sorø Akademis skole. Tersløse Bøgeskov er særpræget ved sin frodighed. Det ses bl.a. på den tætte underskov af unge træer, som fremspirer af sig selv, når man hugger så meget blandt de gamle træer, at der kommer lys ned på skovbunden. Også den righoldige forårsflora viser skovens fro-dighed. Besøger man således skoven før eller omkring løvspring, vil man kunne træffe blå, gul og hvid anemone, lungeurt, bingelurt, lærkespore og mange andre af årstidens planter. Tersløse Bøgeskov kan besøges på mange måder ud over dette spor. Der kan spadseres på det tætte net af veje og spor. Tersløse Bøgeskov er ikke så stor, at man kan fare vild.

1. Lærk
Lærk er naturligt imprægneret. Lærk fældes normalt i en alder af 60-70 år. Disse træer er plantet i 1953. Lærk kan nemt blive mere end 100 år.

2. Spøgelser
Hvor Langelinie (i dag fantasiløst blot kaldet Linievej) munder ud i Seehusenvej, så to mænd engang en hvid spøgelseshest. Det drejer sig om blikkenslagermester Peter Christoffersen og hans nabo, skomager Hans Larsen. Det skete 10. oktober 1883 nær midnat. De skulle hente no-get medicin hos dr. Sell til Peters nyfødte søn. Da de kom gående ad Seehusenvej, var der plud-selig en bom tværs over vejen. Begge rørte ved den og undrede sig over, at der var en bom her. Pludselig gik en førerløs, hvid hest over vejen og forsvandt i skoven. Samtidig forsvandt bom-men, og mændene kunne fortsætte. Turen havde dog været forgæves. Peters søn døde i det øje-blik, de trådte ind ad døren til hans hjem.

3. Danmarks smukkeste bøg
På den vestlige side af sporet står en meget stor bøg med en næsten 30 meter gren og knastfri stamme. I en skovmands og i en savværksmands øjne er det det perfekte bøgetræ.

4. Nordmannsgran til pyntegrønt
På begge sider af sporet ses en granbevoksning. Træernes grene bruges til pyntegrønt. De friske, afskårne grene holder længe på nålene, også inden døre. Arealerne har tidligere været anvendt til juletræsproduktion, hvor der nu klippes på de træer, der ikke blev solgt til juletræer. Arealet er underplantet med douglas og vil således om få år ændre sig til en douglasbevoksning.

5. Skæftemosen
Her i Skæftemosen blev den første fodboldbane i Tersløse sogn anlagt engang før 1. verdens-krig. Der blev også bygget et klubhus af træ. Ad stier var det let at komme til denne plads fra såvel Karsholte Basom Niløse, Vedde og Tersløse. I 1945 blev kommunens kæmner, Erik Ras-mussen, og kørerlærer Chr. Langkjær, der begge var med i modstandsbevægelsen, afhørt her af nazister under ledelse af ”Tævehansen”. Så længe klubhuset bestod, kunne man se de skudhul-ler, som nazisterne lavede ved den fiktive henrettelse, som de her foretog af de to modstands-mænd. Fodboldbanen flyttede senere ned på de engarealer, hvor Dianalund Centret i dag ligger.

6. Poppel til tændstikker
For nogle år siden blev der i Danmark produceret tændstikker af poppeltræ. Overalt i landet blev der i halvtredserne og tresserne plantet poppeltræer for at imødekomme efterspørgslen efter træ til denne produktion. Udviklingen har overhalet træarten. Der produceres ikke længere tænd-stikker i Danmark, så disse flotte træer ender ikke, som det var tiltænkt, som tændstikker.

7. Store Dyredals mose
Ses vest for skovvejen. For 100 år siden gik der kvæg og afgræssede det lave område, hvor der i dag gror rødgran. Rødgran trives ikke optimalt på sort mosejord. Det bedste voksested for en rødgran er dybgrundede sand- og grusjorder med noget lerindhold. Er der plantet rødgran på mosejord, bliver den næppe mere end 40 år.

8. Fredsskov
Tersløse Bøgeskov er i lighed med langt hovedparten af de danske skove såkaldt fredsskov. Det betyder, at man ikke må fælde skov uden at inddrage nyt areal. Da man i 1928 byggede psykia-trihospitalet på en del af skovens jord, købte man derfor landbrugsjord op i Karsholte banker til at plante erstatningsskov på.

9. Høng-Tølløse banen
Når man går tur i skoven, høres tit et tog-horn. Dette signal kommer, hver gang toget nærmer sig en ubevogtet overskæring, og dem er der nogle stykker af, idet Høng – Tølløse banen gennem-skærer Tersløse Bøgeskov. Der arbejdes på at nedlægge alle ubevogtede overskæringer. Mod syd ses Dianalund station, og mellem skoven og stationen ses en række mindre haver med små træskure.