Vi bruger Cookies
Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Aktuelt
Arrangementer
Artikler
Pressemeddelelser
Find et spor
Danmarkskort
Bornholm
Fyn
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland og Lolland-Falster
Syd - og Sønderjylland
Foldere
Skolespor
Om Skolespor
Find et Skolespor
Etabler et Skolespor
Inspiration
Materialer
Presserum
Kontakt Skolespor
Om os
Bidragydere
Historie
Om Spor i Landskabet
Omtale
Organisation
Afrapportering Naturpakken
Sporenes dag
Find et arrangement
Bliv arrangør
Ideer til arrangementer
Nyt spor?
Hvad er spor?
Hvem kan få et spor?
Overvejelser inden etablering
Sådan søger I
Økonomi
Love og regler
Afhold et arrangement
Vedligeholdelsespuljen
Kontakt
MENU
Aktuelt
Find et spor
Skolespor
Om os
Sporenes dag
Nyt spor?
Kontakt
/
Find et spor
/
Midtjylland
/
Vestermølle
Danmarkskort
Bornholm
Fyn
Midtjylland
Albæk Møllebæk
Alken, Bjedstrup og Svejstrup
Baubjerg
Bakken i Nørre Bjerre
Bjerrely
Bredballegaard
Bundsbækmølle
Bygholm
Bøvlingbjerg
Clasonsborg Nord
Dejbjerg Præstegårdssø
Dråby
Dybdal ved Tjele
Dybdalsporet
Egeris Mølle Å
Ejer Bjerge
Ejstrupholm
Essendrup skov
Fjordklyngens MTB-spor
Fløjstrup skov
Gjerlev Bæk
Gjerlev Kær
Gammel Estrup
Harlevholm
Harpøth Havn og Damhus Å Havn
Hjortshøj
Høgsgård og Hundskær
Houlkær
Hulen
Hylke
Jeksen Bæk og Bjertrupskovene
Kasted
Kibæk
Kibæk - Momhøje
Klovborg
Knudby
Korning
Kragelund
Kvols
Landsskuet
Lorens Have
Lyngbygaard
Mellerup Færgehus
Mogenstrup, Karup Å
Mårslet til Moesgaard strand
Midtdjurssporet
Niels Ebbesen Skolen
Nørreå Dalen
Ny Ryomgård
Nymølle
Pindstien
Raunkjær-Knude
Skarrildhus
Skejby
Skellerup Ådal
Skjern Hovedgård
Skyggerslund
Skødshoved
Skårupgård
Smollerup Kirke
Snaptun-Juelsminde
Sønderholm
Stenderup
Storring Stjær Søballe
Søvind-Hundslund
Støvringgård
Thorsø
Skolesporet ved Underup Vandskel
Vandborg Ådal
Vestermølle
Vrinners Hoved
Ørum
Øster Tørslev Kær
Nordjylland
Sjælland og Lolland-Falster
Syd - og Sønderjylland
Foldere
Sporet ved Vestermølle
Natursti ved Skanderborg Sø, 3 km syd for Skanderborg.
Sti på 4,4 km
Sporet ved Vestermølle er 4,4 km langt og ruten er markeret med gule trekanter og prikker på pæle. Sorte pæle står på kommunale arealer og brune pæle på private arealer. Sporet starter på parkeringspladsen ved Vestermølle. God tur.
Vestermølle
I middelalderen tilhørte landbruget og vandmøllen, Vestermølle, benediktiner-nonnerne på Ring Kloster. Ved reformationen i 1536 inddrog kongen bl.a. de midtjydske klostres gods, og Vestermølle blev videreført som kornmølle af fæstere under kongen. I 1767 solgte kongen kron-godset i Midtjylland ved en auktion på Skanderborg Slot. Nye private ejere drev fortsat vand-møllerne og det landbrug, som hørte til dem. Fra midten af 1800-tallet blev Vestermølle et yndet udflugtsmål for borgerne i Skanderborg – til fods eller i båd over Skanderborg Sø. I 1870´erne kom et lille traktørsted, og 1912-1954 var her restaurant i Riddersalen og dansepavillon. Danse-pavillonen faldt sammen under novemberstormen i 1994, men den smukke træbygning med Riddersalen blev stående. I forbindelse med indretningen af Vestermølle som kultur- og aktivi-tetscenter med bl.a. formidling i 2009-2010 er Riddersalen blevet restaureret og er nu igen sommerrestaurant under Restaurant Vestermølle i møllehuset.
1. Helligkilden
Jernkilden ved Vestermølle er rig på okker, der kan anvendes som farvestof i maling og kalk, hvis det raffineres, tørres og brændes. Alt efter temperaturen vil okkerpulveret antage gul/orange eller brunrøde farver. Jernkilden er en helligkilde, som var helbredende på lammelser og øjenli-delser.
2. Øvre Mølledam
Man kan endnu se dæmningen fra en stor, øvre mølledam. Efter lynnedslag og oversvømmelser ved Vestermølle i 1909 blev den øvre mølledam opgivet og området udlagt til græsning. I skrænten nord for skovvejen ses en tilgroet afgravning, hvorfra der måske er hentet jord til dæmningen.
3. Sønderbækken
Vandet til Vestermølle kommer fra Sønderbækken, der udspringer mellem Fruering og Hvol-bæk. Bækken bugter sig i en dybt nedskåret kløft og er et fint naturligt vandløb med stort fald, slyngninger og grus og stenbund. De varierede fysiske forhold gør, at der er mange potentielle gydepladser for ørred og mange levesteder for vandløbsinsekter. Bækken har en stabil vandfø-ring, da den i den nedre del af slugten har kontakt med grundvandet. Mølledammen har i år-hundreder dannet en spærring for vandløbsfaunaen pga. et ca. 2 meter højt styrt ved afløbet fra dammen. Men i 2010 er vandløbet blevet restaureret af Skanderborg Kommune i et grønt part-nerskab med Vestermølle Møllelaug, Aktiv Fritid Skanderborg, Skanderborg Lystfiskerfor-ening, Danmarks Naturfredningsforening, Destination Skanderborg / Oplev Søhøjlandet, Fri-luftsrådets Søhøjlandskreds og Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet. Spærringen er blevet ud-lignet i et nyt vandløbsstryg på dæmningen syd for mølledammen. Der er herved igen skabt pas-sage i vandløbet, så søørrederne kan vandre op i bækken for at gyde i grusbunden. Vestermølle har flere gange været ramt af dæmningsbrud og oversvømmelser, når store vandmængder har forvandlet bækken til en buldrende strøm med sand, grus og sten.
4. Stenkisten
Ved et vestligt sideløb findes en stenkiste, som er anlagt af store flade sten over det lille vand-løb.
5. Randlevbjergskoven
Skræntskoven på den østlige side af Sønderbækken var oprindelig fællesskov for gårde i Skårup og Fruering. I første halvdel af 1800-tallet blev skoven udmatrikuleret i 40 parceller fordelt på 13 lodsejere, som alle fik både god og mindre god skov.
6. Stendiget
Skovområdet på begge sider af Sønderbækken er fredsskov, oprindeligt omkranset af jord- eller stendiger, som skulle forhindre husdyr i at komme i skovene og æde opvæksten. Før freds-skovsloven blev indført i 1805, græssede kreaturerne i skovene, og svinene åd agern og bog (ol-den). Efter 1805 var bevoksninger med højstammede træer fredede og måtte ikke ryddes, af-græsses eller anvendes til andre formål end skovdrift
7. Skårup Kirkevej
Fruering Kirke ligger på en bakkeknold ca. 100 m.o.h. Kirken tilhørte indtil reformationen i 1536 Ring Kloster. Kirken var viet til Vor Frue, Jomfru Maria. Skårup Kirkevej blev brugt som adgangsvej/kirkesti til kirken. Langs Skårup Kirkevej kan man nyde udsigten over de åbne vid-der med intensivt dyrkede landbrugsarealer.
8. Landskabet
Fra Skårup Kirkevej, ca. 90 meter over havet, er der udsigt til Danmarks højeste punkter ved Ejer Baunehøj (171 m) samt til Himmelbjerget (147 m). Landskabet er præget af et isfremstød fra sydøst for ca. 16.000 år siden. Randmorænen kan følges fra Hylke til Båstrup (Fårbjerg), Skårup og Hvolbæk, nord om Fruering mod Gram og Jeksen og videre mod Stjær Bakker. Landskabet ned mod søen er præget af stejle skråninger og slugter formet af smeltevandsstrøm-me, som f.eks. den slugt, Sønderbækken løber i.
9. Reno Syd
Smeltevandet aflejrede sand, grus og sten, som siden er indvundet som råstoffer. Hvor der i dag er losseplads, var der tidligere grusgrav.
10. Vaskeplads
Det meget vandrige væld havde tidligere et åbent afløb, som hed Kjaldbækken, og som i dag er rørlagt ned mod Vestermølle. Vandet er okkerfrit, og tidligere kom de "frueringer" her til kilden for at skylle deres vasketøj.
11. Terrassen med Oddervej
Oddervej er anlagt på en flade eller terrasse, der falder brat, ca. 25 m, ned mod søen. Da terras-sen blev dannet har den sandsynligvis været afgrænset af dødis, som udfyldte hele søbassinet. Da isen smeltede bort forsvandt også terrassens "støttevæg", og den bratte skrænt ned mod søen blev dannet.
12. Vandforsyning
Omkring 1920 blev der i engen etableret to store stødhæverter, som pressede vand fra kilder i skovkanten 70 meter op til en højdebeholder ved Fruering. Okker tilstoppede rørene, og i de hårde vintre i 1940’erne blev anlægget frostsprængt og nedlagt. Et par ejendomme ved Oddervej fik også vand herfra med en mindre stødhævert. Det opstemmede vældområde kan stadig iagtta-ges fra skovvejen.
13. Okkerdannelse
Ved plankebroen over Sønderbæk kan man tydeligt se okker. I grundvandet findes opløste jern-forbindelser, der er dannet under sure og iltfattige forhold i de vandførende lag. Når disse jern-forbindelser får kontakt med ilten i atmosfæren dannes tungtopløselige jernforbindelser - okker. Når der er en vis koncentration af okker i vandet, ødelægges livsbetingelserne for fisk og små-dyr. Undertiden kan der på vandoverfladen forekomme en hinde med et glinsende, metallisk skær. Det skyldes forekomst af jernbakterier, som også kan have betydning for okkerdannelse.
Rutekort
Sporfolder
Kontakt lodsejer
Dette print er foretaget fra http://dev.spor.dk/sporene/midtjylland/vestermoelle d. 25/6-2022 klokken 6:34.
Sender informationer...