Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Skellerup Ådal

Natursti ved Knebel, 20 km vest for Ebeltoft.
Sti på 4 km

Sporet ligger på det sydvestlige Mols. Fra Randers/Århus kører man via rønde ad Molsvej mod Ebeltoft. I Egens Havhuse dreje smod syd af Havhusevej mod Knebel. I sydenden af Knebel passeres først kirken (th.) og derefter Skellerup Å. Følg lige derefter skilt til Skellerup (tv.). Fra Ebeltoft køres til Femmøller Strand. I rundkørslen drejes mod syd langs kysten (Fuglsøvej), som følges ca. 8 km til Knebel Vig. Her følges Holmbjergvej mod nord igennem Knebelbro, følg herefter skilt til Skellerup (th.). Busrute 361 fra Rønde og Byhuslinie 1 fra Ebeltoft kan benyttes til Knebel Skole.

Sporet i Skellerup Ådal er et meget varieret spor med både å, eng, marker, smålunde og stejle dalskrænter med stor udsigt. Der er parkering ved Knebel Renseanlæg i Skellerup (parker kun mod syd, så tankvogne kan nå påfyldningsrøret!).
Ruten er ca. 4 km, men kan kortes lidt. God tur!

1. Hele Mols’ renseanlæg
Indtil 1990’erne var vandkvaliteten meget dårlig i Knebel Vig. Urenset spildevand fra landsbyerne løb via vandløb ud i den dybe (13-17 m), men lukkede, vig. Hele Mols er nu kloakeret, og spildevandet samles og renses her. Vandkvalitet, bund- og badeforhold i vigen er nu i stærk bedring. Da renseanlægget blev bygget, fandt man en skaldynge med flint - køkkenmødingen fra en stenalderboplads. Dengang var bakken Holmbjerg et næs (holm), som skød sig ud i ådalen, der dengang var en fjord.

2. Landsbyen Skellerup
I ældste kilde (1446) bliver landsbyen Skellerup kaldt Scielrup. Af olddansk skial (skel) og –torp (om udflytterby), dvs by udflyttet (fra Knebel) til "skellet" mellem Knebel, Vistoft og Tved Sogne. Ved landboreformen ca. 1800 flyttede ingen af Skellerups gårde ud af den trygge landsby. Nu er der kun to aktive landbrug tilbage – begge med planteavl (korn og raps), det ene også med limousine-kødkvæg, slagtet og solgt lokalt, samt slagtesvin.

3. Nyt og gammelt løvhegn
Her og andre steder eksisterer rester af ældre løvtræshegn domineret af tornede træer og buske som Slåen (blomster hvidt i april), Tjørn, Mirabel og Skov-Æble. Den høje alder kan ses af urterne i bunden, fx hvidblomstrede forårsarter Hvid Anemone og Stor Fladstjerne. Et nyt hegn ovenfor (fra omkring 1990) rummer flere frugt- og nødbærende arter til glæde for vildtet, mus samt træk- og ynglefugle.

4. Mergelgrav med marksten-fyld
Nær toppen ligger en gammel mergelgrav, hvor man har gravet kalkrigt ler til at modvirke forsuring af markjorderne. I nutiden ender områdets utallige marksten her – flere hundrede tons. Nyd udsigten over hele ådalen og bakkerne omkring den.

5. Gammel agevej til Strands
Op over bakken ses rester af en gammel agevej, Agerbakken, mellem Knebel og Strands. En anden rest ses sydpå ved Sdr. Molsvej, hvor den går over i Randmosevej.

6. Sogneskelsgrøften
Helt fra oldtiden foretrak man naturlige grænser, fx vandløb, som skel mellem landsbyer (ejerlaug og sogne). Sogneskelsgrøften, et gammelt tilløb til Skellerup Å, danner grænse mellem Knebel og Vistoft Sogne. I dag er vandløbet stærkt reguleret, snorlige og dybtliggende, og derfor næsten uden plante- og dyreliv.

7. Lille lund med Ellesump
Området har flere små lunde. Alle er fugtige og derfor domineret af Rød-El. De er gamle stævningsskove fra en tid, hvor hver gård havde skovlod til selvforsyning med brænde, hegning, skafter mm. Den høje skovalder kan ses af den artsrige skovbundsflora med Hvid Anemone, Firblad, Skov-Angelik, Skov-Galtetand mm. Der er mange Rådyr her (klovspor, barkskrælning og nattelejer).

8. Skellerup Å og enge
Skellerup Å er reguleret allerede i 1800-årene. Helt op i vor tid beholdt Skellerup, Vistoft og Knebels gårde små skov- og englodder. På de våde enge høstede man enghø – det vigtige vinterfoder til husdyrene. Gamle kort viser de mange lange, smalle lodder. Øget dræning muliggjorde senere opdyrkning af engene, men nu åbner forskellige tilskud mulighed for permanent græs eller brak. Langs åen ses gul Engkabbeleje og skærmplanten Kvan. I maj-juni er der Nattergal og sommerfuglen Aurora (hvid med orange vingespids).

9. Braklagt engjord med træopvækst
Da EU i 1980’erne havde store korn-, kød- og smørlagre, indførtes tvunget braklægning af landbrugsjord. Engen her har været braklagt siden da. Da den hverken afgræsses eller slås, gror den til i høje græsser og mod syd i birk. Endnu er det åbent terræn, hvor Sanglærke og Agerhøne kan trives, men om kun 20 år kan det være ung birkeskov.