Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Ny Ryomgård

Natursti ved Ryomgård, 30 km øst for Grenå.
To stier på 2 og 3 km

Sporet ved Ny Ryomgård findes ved at tage tog eller bus til Ryomgård på Djursland. Herfra er der ca 1 km til sporets start. Bus nr. 214 eller 352 mod Grenå kan evt. benyttes. Stå af ved by-skiltet på Nimtoftevej. De afmærkede ruter er ca. 2 og 3 km lange. God tur.

1. Ny Ryomgård
I 1804 blev Ny Ryomgård udstykket fra Ryomgård Hovedgård. Gården var tidligere en stor fir-længet stråtækt gård. I dag er kun stuehuset og sydlængen oprindelige. Sven og Ingeborg købte Ny Ryomgård i 1989 og påbegyndte samme år omlægning til økologisk drift af de ca. 80 ha mark og 60 ha skov.

2. Flisfyring og solfangere
I økologisk jordbrug er hovedmålet at forvalte naturressourcerne optimalt. På Ny Ryomgård fokuseres der bl.a. på energiforbruget, idet fossile input søges erstattet med vedvarende energi-kilder. Beboelserne opvarmes ved hjælp af et centralt flisfyr i sydlængens vestende samt af sol-fangere på taget af maskinhus og medarbejderbolig. Flisen hugges af tyndingstræ fra egen skov. Gårdens elforbrug dækkes dels direkte med strøm fra egen husstandsvindmølle og et 18 kvm. solcellepanel dels indirekte via andele i vindmølleparken på Bønnerup Havn. Målet er, at gården skal blive helt selvforsynende med energi - også på transportområdet.

3. og 7.
Hulvejen knytter forbindelse til et naturstisystem som bl.a. går ned gennem skoven til engen. Se særskilt beskrivelse i folder fra Århus Amt.

4. Vallum Sø
I Vallum Sø er Århus Amt i gang med et større sørestaureringsprojekt, der omfatter opfiskning af »skidtfisk« og udsætning af gedder. Tilledningen af næringsstoffer er nu reduceret, skidtfi-skene bortfiskes og rovfisk udsættes. Når skidtfiskene fjernes, bliver der flere dafnier. Disse æder algerne, så vandet bliver klart. Samtidig får rovfisk som gedde og aborre bedre vilkår.

5. Hovdiget
Jorddiget her er næsten 200 år gammelt. Det var skel mellem fæstebøndernes og hovedgårdens jord. Hovedgårdens jord blev drevet ved hoveri. I hoveriet indgik ofte pligten til at sætte og ved-ligeholde hovedgårdsdiget. Heraf betegnelsen hovdiget. Harer, fasaner og agerhøns er nogle af dem der har glæde af diget som skjul og spisested.

6. Lærkesang
Forskning, bl.a. på Ny Ryomgård, har vist, at sanglærken har bedre levevilkår på økologisk dyr-kede frem for konventionelt dyrkede arealer. Sprøjtning mod ukrudt og insekter/skadedyr ved konventionel dyrkning forringer lærkernes fødegrundlag. På den økologisk dyrkede mark kan specielt ukrudts¬harvningerne forstyrre ynglen.

8. Plukhugst
På Ny Ryomgård arbejdes der frem mod en meget alsidig og blandet skov med en særlig natur-venlig form for plukhugst. Her tages større hensyn til skovbundens flora, idet 5 - 10 træer pr. hektar får lov til at stå til naturlig død og henfald. Jordbearbejdning og dræning begrænses, og sprøjtning og gødskning bruges ikke. Ved plukhugst gælder, at man på samme areal tilstræber at få flere træarter i mange aldre.

Driftsformen er gunstig for en lang række dyr og planter da den er ensbetydende med et stabilt skovklima. Skoven får et vildt og uordnet præg.

9. Bedriftssamarbejde
Siden 1998 har landbruget på Ny Ryomgård fungeret i samarbejde med nærtliggende økologiske bedrifter, p.t. med gården "Søholm" i Kolindsund som forpagter. Hovedafgrøderne er korn, raps og bælgplanter i et nøje tilrettelagt sædskifte - med henblik på udbytteoptimering i kombination med forebyggelse af problemer med jordfrugtbarhed, ukrudt, sygdomme og skadedyr.