Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Høgsgård og Hundskær

Natursti ved Nr. Nissum, 8 km øst for Lemvig.
Sti på 2,5 km

Sporet ved Høgsgård og Hundskær ligger ca. 8 km. øst for Lemvig. Den afmærkede rute er ca. 2½ km lang. For køernes skyld er det vigtigt at du holder hunden i snor. God tur.

1. Generationers udflugtsmål
Sporet starter ved Gejlgård Bakke. Her fra har man gennem generationer nydt den storslåede udsigt over Nissum Bredning. I klart vejr kan du se både Thy, Mors, Salling og Thyborøn.
Gejlgård Bakke ligger på en højderyg dannet under den sidste istid. Det var hertil, at isbræen nåede, og bakken er dannet af det jord, grus og sten, som isen skubbede foran sig. Nord for vejen er landskabet ud mod Limfjorden karakteristisk med de mange smeltevandsdale med vandløb. Endnu et spor fra istiden - man ser dalene skære sig gennem agerlandet, så vandet fra den smeltende is kunne løbe ud i fjorden.

2. Slægtsgårde
Både Høgsgård og Hundskær er gamle slægtsgårde. Hundskær har været ejet og drevet af samme familie i seks generationer og Høgsgård i fem.

3. Et barskt landskab
På nordsiden af skrænterne møder du et helt andet og barskere landskab end ved sporets start. De lerede klinter rejser sig 25-30 meter over Limfjordens smalle strand. Ned mod stranden går du gennem skoven af tjørn, der som regel ses som buske. Her er det de græssende kvier, der har opstammet træerne på denne karakteristiske måde. Ved højvande æder bølgerne af klintens fod. Især i vinterhalvåret skrider store stykker ned, så lerklumper, træer og buske gør det vanskeligt af færdes på stranden. Visse steder kan Limfjorden tage op til flere meter landbrugsjord om året. Træer og buske er skåret til af den salte blæst, og kun det mest robuste kan gro her. For eksempel havtorn, hvis gule bær lyser op om efteråret og vinteren. I det tætte krat finder mange fugle og dyr føde og skjul.

Ved højvande æder bølgerne af klintens fod. Især om foråret skrider store stykker ned, så lerklumper, træer og buske gør det vanskeligt af færdes på stranden. Visse steder kan Limfjorden tage op til flere meter landbrugsjord om året. Træer og buske er skåret til af den salte blæst, og kun det mest robuste kan gro her. For eksempel havtorn, hvis gule bær lyser op om efteråret og vinteren. I det tætte krat finder mange fugle føde og skjul.

4. Kvier på marken
På turen rundt i sporet ved Høgsgård er det de grønne græsmarker, der dominerer. Græsset er en vigtig afgrøde som foder til malkekøer, kvier og kalve, der går ude i sommerhalvåret.

5. Diger af græstørv
Vinkelret på kysten møder du her nogle jorddiger. Der findes ingen optegnelser, som kan kom-me med et bud på deres alder, men de er formodentlig flere hundrede år gamle. De er etableret af græstørv, og har givetvis været noget højere end de fremstår i dag. Digerne har dels tjent som skel mellem de to ejendomme dels som værn mod den barske vind. Digerne er i dag fredede.

6. Levende hegn giver læ
På Hundskærs store græsarealer er der flere steder plantet blandede hegn, som giver levesteder og skjul for vildtet. Kreaturerne på markerne søger også læ, når vestenvinden bliver alt for skarp.

Projekt Agerhøne
Sporet er placeret i kerneområdet for Projekt Agerhøne. Det er et samarbejde om at forbedre levevilkår for dyr og fugle i det moderne landbrugslandskab ved Nr. Nissum og Gudum.
Deltagerne er 32 lodsejere, frivillige naturelskere, jægere, hundesportsfolk, Lemvig Kommune og HedeDanmark. Ved optællinger hvert forår og efterår registrerer de antallet af agerhøns i området til gavn for forskningen hos Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø.
Agerhønen er en indikator for højt naturindhold. Hvis agerhønen har det godt, trives viben, lærken, fasanen, haren og insekterne også. Målet med Projekt Agerhøne er derfor at bevare og fremme den eksisterende agerhønebestand. Det sker ved sikre og forbedre de eksisterende levesteder samt ved at skabe nye levesteder gennem aktiv vildt- og naturpleje. Sidegevinsterne er bedre muligheder for friluftsliv og en fælles forståelse for markvildtets værdi i området.

Indsatsen for agerhønen på de i alt 1.200 hektar jord er styret og inspireret af en forvaltnings-plan. Såkaldte markvildtstriber er det vigtigste værktøj. Markvildtstriber er en del af det dyrkede areal og kan bestå af: insektvold, barjordsstribe, vildtafgrøde, sprøjte- og gødningsfrie randzoner, kortslåede græsstriber og spredt buskbeplantning. Sammensætningen af markvildtstriberne afhænger af, hvad der findes på markerne ved siden af striberne.
Der er desuden etableret 18 kunstgrave til ræve, så det bliver lettere at begrænse rævebestanden.
Yderligere oplysninger om Projekt Agerhøne: Jytte Paarup, tlf. 97 89 10 29